fredag den 4. november 2011

Forliste forhold

Jeg starter forfra!


I dag efter uni hændte der min veninde noget - hun stødte på sin eks!
Og jeg kom igen til at tænke på alt det der med eks-kærester og forliste forhold (og flammer).
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg kun har haft et rigtigt forhold gennem mit korte, lange liv, mens antallet af dårlige dates og flammer der er brændt ud af den ene eller anden grund er lidt højere.
Men ofte kommer jeg til at tænke tilbage på dem hver især og hvad der min gik galt.
Fra ham den flotte hipster med huen som jeg kyssede på cosy's dansegulv til tonerne af Medina's "For Altid" og som flere gange den aften fortalte mig, at jeg havde sindssygt bløde læber, til ham fyren jeg datede over to omgange hvor jeg hver gang endte med at hive stikket ud men i dag sidder og undrer mig over om kunne ha' været noget, nu når han har en kæreste.
Men dem jeg synes er værst at tænke på, er dem hvor man aldrig rigtig har fået en proper afslutning og derfor sad tilbage med en tom fornemmelse - lidt ligesom en flot indbundet gave, som ingenting indholdt. Jeg datede f.eks. engang en fyr, som virkede ret vild med mig og vores date gik ret godt, men efterfølgende hørte jeg aldrig rigtig fra ham og til sidst forsvandt han ud i den blå luft.Jeg kunne selvfølgelig ha' taget den op med ham, men jeg tænkte at han nok bare havde skiftet mening og så følte jeg bare lidt at jeg ikke ville spilde mere af min tid på det, selvom jeg ikke skal være bleg for at indrømme at man følte sig lidt snydt.


I virkeligheden handler det nok bare om at jeg håber at fremtidige, potentielle dates i det mindste vil bestræbe sig på at være ærlig.


Og så kom jeg til at tænke på denne sang, som jeg finder meget passende



Ingen kommentarer:

Send en kommentar